3.-4. december
Frihed
Frihed er vigtigt – er de fleste enige om. Men hvad er frihed? En følelse, et stadie, en situation? Taler vi om frihed fra noget eller frihed til noget? Frihed til at tænke og mene hvad vi vil? Til at råbe, tegne eller brænde hvad vi vil? Vi, i den vestlige verden, vil gerne udbrede vores forståelse af frihed. Vi sender endda soldater i krig for at opnå frihed for folk i andre lande langt fra Danmark. Men forstår vi overhovedet det samme ved begrebet frihed? Og hvad betyder så vores frihed, når den ledsages af krig, tab, død og ødelæggelse? Friheden er muligvis vundet for nogen og for en tid. Men tilbage er også sorgen og vreden. Og den bliver hængende længe efter vi er rejst igen.
Om vi gjorde en reel forskel i de krige, hvor Danmark har deltaget, i vores levetid, skal vi ikke gøre os til dommere over. Blot kan vi konstatere, at alt for mange uskyldige mennesker er blevet dræbt, alt for mange danske soldater er døde, mange har fysiske men` og endnu flere har psykiske problemer at slås med. Udfordringer der breder sig til familie og omgivelser.
Så hvis du har bare lidt overskud, kan du give dem en hånd,
ved at støtte DIF Soldaterprojekt
via MobilePay nummer: 159702