En by i provinsen

Fra Månemænd: "Kalder Jorden", 2014

En by i provinsen


Det var en by i provinsen

Lige på grænsen til der

Hvor du tror det er løgn


Det var en fredag i februar

Kold som en panser

På grillen med det hele og blandede løg


De sammenlignede knive’

løb fra billetten, lånte en Mazda

der ku køre,

køre dem ud i natten


De kørte og kørte og kørte

Til solen stod op

Aldrig mere se tilbage, aldrig mere hjem


Hun sa’e jeg er til hvad du er til

Bare du tager det stille og roligt

Mens hun smilede indeni

Over de ku tale så fortroligt


Hun vidste de kunne være

Så lykkelige sammen

Mens han kørte

Kørte dem ud i natten


Tatovøren var flik og rar

Gav dem rabat

Diskede op med skunk og billig vin

Han fik en slange

Hun en strålende sol

Og så var de atter på vej,

På vej ud i natten


Hun så sig i spejlet

Og hviskede stille

Tak til klinikken og tak til sin pille


Han kørte som en drøm

De passerede grænsen

Så var det to hundred tyve

Uden at røre bremsen


De sku til Hamborg, Hannover

Paris og Marseille og hvad ved jeg

Bare køre

Køre ud i natten


Bøgen havde stået der

I 45 år

Set lidt af hvert på sin vej

De mødtes i nuet

Træ kød og metal

Sol og slange brænder

Brænder op i natten

Copyright: Månemænd 2014